Ifølge Svendborg Brakes’ administrerende direktør Martin Rambusch var 2008 et godt år for den fynske virksomhed, hvor man fulgte med den generelle vækst i vindmølleindustrien på 29 %. Også i de kommende år forventer direktøren, at Svendborg-virksomheden vil vokse kraftigt – først og fremmest på grund af udviklingen på vigtige markeder som USA og Kina. Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Kina går godt, og det amerikanske marked, håber vi, begynder med Obamas klimapolitik, udtaler Martin Rambusch til Fyens Stiftstidende.
Og selv om det europæiske marked har været stagnerende, har Svendborg Brakes derfor valgt at fastholde vækstforventningerne frem mod 2011.