Ifølge Nordjyske Stiftstidende er finanskrisen ikke det, der tales mest om hos Kellpo i Thisted. Virksomheden er opbygget omkring tre forskellige produktområder, så man i dårlige tider kan satse på de stærkeste, og det drager man stor nytte af lige nu.
Mens krisen kan anes i virksomhedens afdeling for plastværktøjer, er der ifølge direktør Poul Pedersen ingen nedadgående konjunkturer i afdelingerne for maskinbygning og spåntagning. Samtidig fortæller han, at ordrebogen indtil videre rækker et par måneder ud i fremtiden.