Det har været et år præget af fremgang for Fredericia Skibsværft, og det kan ses i det seneste årsregnskab, der viser et overskud før skat på 27 millioner kroner.
Det er skibsværftets bedste resultat i mange år, og fremgangen skyldes blandt andet en forbedring af aktiviteterne i shipping-branchen, skriver Dagbladet Børsen.
Fredericia Skibsværft venter også i år at komme ud med overskud, om end i en mindre målestok end sidste år.