23948sdkhjf

Samarbejde i verdensklasse

Målevirksomheden Zebicon indgår sponsoraftale med Bjerre Racing, der er teamet bag den succesfulde speedwaykører Kenneth Bjerre.
Zebicon, der er specialister indenfor geometrisk måleteknik og 3D scanning, er nu blandt de officielle sponsorer for speedwayholdet Bjerre Racing, der står bag holdverdensmesteren Kenneth Bjerre. De to virksomheder indledte samarbejdet allerede sidste år, hvor Zebicon scannede topstykket fra Kenneth Bjerres foretrukne motorcykel, med henblik på at få fremstillet en eksakt kopi. Projektet var så stor en succes, at begge parter så fordele i at udbygge samarbejdet.

Dokumentation og problemløsning
– Vi har haft meget stor glæde af de scanninger, vi har fået lavet ved Zebicon. Vi er godt i gang med at få målt alle dele på Kenneths motorcykel op og har dermed fuld dokumentation på alt grej, forklarer manager Ivan Bjerre.

Scanningerne har samtidig bekræftet en teori, som speedwayholdet havde, omkring motordele der ikke ydede optimalt.

- Data fra scanningen gav et klart billede af problematikken, og vi kunne efterfølgende rette op på problemet og finjustere den pågældende motordel, fortsætter Ivan Bjerre.

For Zebicon var beslutningen om at indgå sponsoraftalen ikke svær.

– Vi synes, det er spændende at være med i optimeringen af verdensklasse speedwaymotorer. Når vi scanner Bjerre Racings motordele, får vi dokumenteret de tilpasninger og finjusteringer, der er lavet i hånden, og derved kan emnerne reproduceres med stor præcision. Vi skaber en komplet digital model af det håndmodificerede emne, udtaler direktør Jeppe H. Laursen.

Visionerne er på plads
Visionerne for samarbejdet er på plads for begge parter. Bjerre Racing ønsker at producere flere dele selv for at få en mere stabil motorcykel og sikre en bedre kvalitet. Holdet er allerede godt i gang med dette, efter Zebicon scannede topstykke og knastaksler sidste år. Ifølge manager Ivan Bjerre, er næste del, der skal scannes og dokumenteres, for-røret i udstødningssystemet. Dette passer i dag ikke ved levering og skal derfor varmebehandles, før det kan sættes på motorcyklen. En scanning af et eksisterende rør kan danne grundlag for en automatiseret fremstilling af et nyt rør med den rette geometri, som passer ved levering.

Hos Zebicon handler sponsoratet i særdeleshed om at udbrede kendskabet til 3D scanning og måling, både for sportsudøvere og for industrien.

– Vi håber med samarbejdet, at endnu flere får øjnene op for teknologien og de muligheder, der ligger for produktoptimering ved brug af 3D scanning, udtaler Jeppe H. Laursen.

På det overordnede plan er der også stor synergi i de to virksomheders målsætning.

– Både for os og for Kenneth Bjerre er målet klart! Vi går efter at ligge forrest i feltet, uanset hvor hård konkurrencen er, afslutter Jeppe H. Laursen.

Kilde: Zebicon - http://www.zebicon.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113