23948sdkhjf

Genvalgt som konsulent for Danmarks Eksportråd

I foråret 2002 startede Ivan Høeg eget konsulentfirma under navnet Ivan Høeg Consult, og virksomheden er siden da drevet fra hjemmeadressen i Løgstrup. Nu er Ivan Høgh blevet genvalgt som konsulent for Danmarks Eksportråd.
Udover at assistere diverse firmaer med internationale aktiviteter beskæftiger Ivan Høeg sig også en del med bestyrelsesarbejde, og siden 2004 har han også fungeret som konsulent for Danmarks Eksportråd, der hører under Udenrigsministeriet.

Under navnet ”Eksportforberedelse” tilbyder Danmarks Eksportråd individuel rådgivning til små og mellemstore virksomheder (også kaldet SMV’er), der påtænker eksport, sourcing eller andre internationale aktiviteter. Rådgivningen udføres af erfarne konsulenter med et stort netværk og gode kontakter til lokale erhvervsråd samt de regionale Væksthuse.

Eksportforberedelseskonsulenterne vælges for et år af gangen, og når Ivan Høeg nu tager fat på opgaven i år, er det sjette år i træk, han assisterer virksomheder, der gerne vil ud på eksportmarkedet.

- Det er meget spændende at møde de mange forskelligartede virksomheder og se og høre, hvorledes de alle brænder for deres ideer og produkter, som de ønsker at markedsføre i udlandet, udtaler Ivan Høeg, der siden 2004 har udarbejdet mere end 75 handlingsplaner for virksomheder spredt over mange forskellige brancher.

Et rådgivningsforløb består typisk af tre-fire møder, hvor alle eksportrelaterede forhold drøftes igennem med virksomheden, og rådgivningen, der munder ud i en konkret handlingsplan, finansieres af Danmarks Eksportråd og er således gratis for virksomheder med færre end 50 ansatte og under 50 mio. kr. i omsætning.

- Sidste år var vi 20 konsulenter i alt, men på grund af besparelser på finansloven er der i 2009 kun udnævnt 12 konsulenter på landsbasis, så jeg er meget glad for også at være med i år og går til opgaven med stor ydmyghed som altid, slutter Ivan Høeg, der i det kommende år skal assistere virksomheder indenfor it, telecom, elektronik og spil i Jylland og på Fyn.

Kilde: Ivan Høgh Consult - http://www.ivanhoeg-consult.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187