Kvartalsregnskabet fra Mittal Steel følger i kølvandet på det seneste regnskab fra ThyssenKrupp, og tendensen er den samme. Indiske Mittal Steel må også konstatere tilbagegang. Overskuddet er skrumpet med hele 58 %.
Tilbagegangen hænger sammen med de faldende stålpriser, samtidig med at priserne på kul og jernmalm, der bruges i stålproduktionen, er steget markant, skriver Dagbladet Børsen.
I dag kommer regnskabet fra europæiske Arcelor, som Mittal Steel i øjeblikket kæmper for at indlemme ind i sin stålkoncern, og analytikere forudser, at også Arcelor vil komme ud med et faldende overskud.