Turbovex TX 3000 – som det nye anlæg fra Turbovent hedder – er i stand til at suge ikke mindre end 3000 kubikmeter luft ud hver time og blæse en tilsvarende mængde frisk, genopvarmet luft ind, hvilket også giver sig udslag i en fornuftig opvarmningsøkonomi for kunderne.
Turbovex TX 3000 er et nyudviklet koncept, som efter ca. halvandet års udviklingsarbejde er klar til salg i bl.a. jern- og metalindustrien, autobranchen samt til skole- og idrætshaller m.m.
Mulighederne er mange, og Turbovent, der har base i Aars, forventer stor efterspørgsel. Lige nu er der installeret mere end 30 anlæg i Danmark, ligesom der netop er oprettet forhandlere i de baltiske lande. Andre forventes at komme til i årets løb.
Turbovex TX 3000 er monteret med 2 stk. lavenergiventilatorer, som forsyner lokalet med frisk luft og samtidig udsuger brugt luft over den roterende varmeveksler, hvilket giver et komfortabelt luftskifte.
Indblæsningssystemet, som udnytter coandaeffekten, fordeler luften langt ud i lokalet samtidig med fordeling af den varme luft, som samles under taget.
Herved opnås en blanding af den friske luft og den tilbageværende luft i lokalet, som altid vil være i bevægelse, uden at der opstår træk i lokalet.
Turbovex TX 3000 styres af en digital TX Control boks, som med sine 10 ure kan programmeres efter kundernes individuelle ønsker for driftstid og temperatur. På den måde går frisk genopvarmet luft og økonomi op i en højere enhed.
Let at montereDet kompakte anlæg, som er 2650 mm høj og har et gennemføringhul på kun 830 mm, er let at montere.
Et par beslag monteres på de eksisterende spær, herefter monteres den nederste del og afslutningsvis montres den udvendige top, strøm og styringen og el tilkobles. Efter ca. 6 timer er der frisk luft i produktionslokalet.
Læs mere om Turbovent her:
http://www.turbovent.dkPå tegninen er de røde pile den "dårlige" luft, der udsuges fra produktionslokalet. Luften sendes gennem den roterende varmeveksler for derefter at kastes ud i det fri - de lyserøde pile. Varmeveksleren, som konstant roterer langsomt, bliver tilført frisk luft udefra - de blå pile - som opvarmes og indblæses i produktionslokalet - de lyserøde pile - 360 gr. rundt.
Kilde: Turbovent Industri A/S.