Metalgrossisten Manner Metal tjente færre penge i seneste regnskabsår. Det viser grossistens netop offentliggjorte regnskab, hvor Hvidovre-virksomheden gik knap 20 procent tilbage i resultat før skat.
- Tonnagemæssigt ligger vi i år på linje med året før, men det er klart, at faldende metalpriser gør et indhug i det samlede resultat, siger Steen Toft Borner, administrerende direktør hos Manner Metal, der lukkede regnskabsbøgerne ved udgangen af september 2016.