23948sdkhjf

Nyt navne: MTO Electric styrker salget

MTO Electric har ansat ny key account manager til Syd- og Østdanmark.

MTO Electric har ansat Dennis Lorenzen som key account manager. Han er 39 år, uddannet automatikmekaniker og kommer fra et job som sælger hos Bosch Rexroth.

Dennis Lorenzen kan trække på erfaring fra mange forskellige arbejdsområder. Hos virksomheden Eegholm har han over en længere årrække arbejdet som både tavlemontør, teknisk rådgiver indenfor frekvensomformere samt produktchef for produktgrupperne kapslinger samt motor og gear.

Som salgskonsulent for Vordingborg Køkkenet har han ligeledes solgt til privatkunder, ligesom han også tidligere har arbejdet som pædagog og lærer for vanskelige børn med for eksempel ADHD, autisme eller misbrugsproblemer.

Hos MTO’s ledelse ser man frem til at inddrage Dennis i organisationen.

- Vi har med Dennis været heldige at finde en branchemand med et indgående produktkendskab fra hans tidligere virke og med en god salgsbaggrund, siger direktør Mads Velbæk, og tilføjer:

- Vi får med ansættelsen af Dennis mulighed for at styrke vores salgsindsats i det sydlige og østlige Danmark, primært på industrikundesegmentet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078