23948sdkhjf

Unimerco samler branchen

Sunds-virksomheden samler en række danske industrivirksomheder i kampen for optimismen
Unimerco i Sunds går igen nye veje.

- I stedet for at tale situationen værre end den er, har vi besluttet at samle en række gode virksomheder til et samarbejde, der peger fremad, siger international salgschef Carsten Stubkjær Mumm.

Som første trin af en række aktiviteter hen over året lægger Unimerco til marts bygninger og arbejdskraft til en intern branchemesse med omkring 30 medvirkende maskin- og værktøjsleverandører. Her er primært tale om leverandører til virksomheder inden for den del af metalindustrien, som arbejder med spåntagende bearbejdning

- Vi har valgt at kalde messen for ”Synergi ’09”, fordi det drejer sig om at få de mange små detaljer til at fungere. Når først de små hjul er i gang, kan vi få hele maskineriet og dermed økonomien op i gear igen, siger han.

På Synergi 2009 kan de besøgende opleve en række nyheder inden for blandt andet værktøjsfremstilling, procesteknologi, automatisering, robotteknologi og måleudstyr. Unimerco har over de seneste år bevidst fravalgt en del af de traditionelle messer til fordel for mere målrettede husmesser, hvor kvaliteten og relevansen af både udstillere og besøgende er i højsædet.

Tre dages messe
Synergi ’09 kommer til at foregå fra 24.-26. marts i Unimercos hovedsæde i Sunds. Omkring 30 udstillere af alt fra CNC-maskiner til avancerede robotter deltager i husmessen, som placeres i Unimercos produktion, testcenter og uddannelsescenter.

- Vi har allerede haft kontakt til en række udstillere og har registreret en stor interesse for husmessen blandt både industrivirksomheder og mulige gæster, siger Carsten Mumm.

Og allerede nu er de endelige tilmeldinger til Synergi ’09 begyndt at løbe ind hos Unimerco. Samtidig indikerer en række forespørgsler og foreløbige aftaler, at interessen er stor. Det tegner således allerede nu til, at husmessen kommer til at rumme mindst ti store bearbejdningscentre, robotter og mindre maskiner. De første endelige aftaler er nu tegnet med Bila, Censec og Demteq.

Kilde: Unimerco - http://www.unimerco.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096