23948sdkhjf

Ny ejerstruktur i M.J. Hydraulik-koncernen

Med KK Materiel i Vest og M. J. Hydraulik i Øst har M.J. Hydraulik-koncernen i 2016 oplevet vækst inden for servicering og salg af både lifte og teleskoplæssere.

KK Materiel har udvidet med yderligere 600 kvadratmeter værksted, og Karsten Haahr er blevet ansat som salgschef. Han vil fremadrettet servicere de jyske og fynske kunder både service- og salgsmæssigt.

Ydermere har man nu også ændret ejerstrukturen i koncernen. Stifter af selskabet, Michael Johansen, er fortsat medejer, mens Chris Johansen, Kasper Larsen og Lars Rønde nu også er indtrådt i ejerkredsen. Det oplyser M.J. Hydraulik i en pressemeddelelse.

Allerede tilbage i august 2016 tiltrådte Chris Johansen som ny CEO.

Derudover er der i forbindelse med den ændrede ejerstruktur også etableret en ny, professionel bestyrelse, der skal sikre, at virksomheden tænker langsigtet og strategisk i hverdagen og kommer videre i sin udvikling.

- Vi har en stærk virksomhed, forhandling af nogle stærke brands, og vores medarbejdere udviser såvel ansvar som stor arbejdsomhed. Medarbejderne bærer en stor del af æren for den store vækst, vi har oplevet. Dette er et godt udgangspunkt for at videreudvikle virksomheden og skabe yderligere vækst og udvikling. Med et nyt og målrettet ejerskab samt en styrket ledelse er vi klar til at bygge videre på det solide fundament og skabe en stærkere koncern, siger Chris Johansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063