Da landingsmodulet Schiaparelli, som er en del af den europæiske Mars-mission ExoMars, blev sænket ned på Mars i oktober i år, var det med komponenter fra en maskinfabrik i Rødovre.
Og hvis danske virksomheder formår at koble sig på rumfartsindustrien som underleverandør, så er der mange nye ordrer at hente de kommende år. Alene de seneste måneder har 12 private aktører ansøgt om tilladelse til at sende tusindvis af satellitter i kredsløb om jorden.
- Det er en meget spændende udvikling, som vi helt sikkert vil følge. I dag er vores rumfartsaktiviteter mest en bibeskæftigelse - sjovt og fagligt udfordrende. Vi er underleverandør til Terma Space og har blandt andet leveret frontpaneler til strømforsyningen i ExoMars’ landingsmodul, Schiaparelli, siger Kim Kvisgaard, direktør i Kvisgaards Maskinfabrik.
Maskinfabrikken har også leveret komponenter til strømforsyningerne til de første fire satellitter i det fælles europæiske satellitnavigationssystem, Galileo.
Komplekse emner på kort tid
Kim Kvisgaard fremhæver tre forudsætninger for at blive underleverandør til rumfartsindustrien: Lav vægt, hurtig leveringstid og et omfattende dokumentationsarbejde.
- Emnerne er komplekse, skal have en meget lav vægt, og så er kravene til dokumentationen ekstremt omfattende. Selvom rumfartsprojekterne er store, og strækker sig over lang tid, så er den mekaniske del sjældent det, der har størst fokus, det er i stedet elektronikken. Mekanikken er det nødvendige onde, der skal pakke elektronikken ordentligt ind. Derfor har vi ofte en ret kort tidshorisont, fra ordren løber ind til levering, siger Kim Kvisgaard.
Selvom det er dyrt at sende metal til Jupiter eller Mars, og vægten derfor skal holdes nede, så er komponenterne stadig komplekse, og skal bestå nogle hårde test for mekanisk stabilitet og voldsomme temperaturpåvirkninger.
BREAKING