23948sdkhjf

Det sker: Er din virksomhed gearet til det tyske marked?

Håndværksrådet gennemfører i marts et eksportfremstød i Nordtyskland.

Underleverandørfremstødet er for producenter indenfor metal- og maskinsektoren, og det gennemføres fra 28.-30. marts 2017 i samarbejde med maskiningeniør Axel Küpper, Ingenieurtechnik, og IHK, Industrie- und Handelskammer Lüneburg-Wolfsburg.

IHK Lüneburg - Wolfsburg, som organiserer 60.000 virksomheder i regionen, vil hjælpe med at finde frem til relevante kundeemner for den danske delegation, som vil omfatte producenter af komponenter og maskindele samt reparations- og servicevirksomheder.

Der er flere brancher i området, der er beslægtede med brancher, som danske underleverandører er stærke indenfor. Det gælder offshore omkring Celle, maritim industri og transportudstyr omkring Hamburg og bilindustri i Wolfsburg.

Eksportrådet har bevilget Håndværksrådet 50 procent tilskud til at gennemføre virksomhedsbesøg og kontaktmøder i Lüneburg, som ligger mellem Hamborg og Wolfsburg - med VW’s hovedkvarter og en deraf følgende stor metal- og maskinindustri i området.

Fremstødet varer to dage med mulighed for forlængelse til opfølgende besøg hos nogle af de kundeemner, man har haft møder med.

Som forberedelse til fremstødet arrangeres individuelle møder i Horsens eller Randers (kommer an på hvor de tilmeldte kommer fra) den 9. januar og i  Odense den 10. januar. Her vil Axel Küpper interviewe dig om din virksomheds profil og vurdere dit eksportpotentiale. I vil desuden se på din virksomheds markedsføringsmateriale og tekniske informationer med henblik på en eventuel tilpasning herunder udarbejdelse af en oversættelsesplan.

Yderligere information findes på Håndværksrådets hjemmeside.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094