Generationsskifte gav udfordringer

Det har været undervejs siden 1994, og fylder stadig meget i dagligdagen hos Odin Maskinfabrik: Generationsskiftet fra faderen Gorm Rasmussen til sønnen Mads Rasmussen.

En af årsagerne til den lange overdragelse af virksomheden skyldes den arveafgift på 15 procent, som betyder, at familieejede virksomheder skal trække mellem 17 og 26 procent af sin skattemæssige egenkapital ud for at kunne finansiere arveafgiften.

Ved at overdrage virksomheden over en længere periode, er egenkapitalen ikke blevet udhulet så meget, at der ikke var råd til investeringer i eksempelvis nye maskiner og teknologi.

- Vi valgte at strække processen over en del år, blandt andet af økonomiske hensyn. Men hvis min far pludselig var blevet syg undervejs, kunne vi risikere at skulle sælge til en ekstern, fortæller Mads Rasmussen, administrerende direktør, ejerleder og tredje generation i Odin Maskinfabrik.

Overtog i 2014
I 2014 overtog Mads Rasmussen rollen som administrerende direktør og stod med 80 procent af ejerskabet i virksomheden, og tilbage i januar i år gik Gorm Rasmussen på pension som 70-årig.

For hvis en stor del af virksomhedens egenkapital er bundet i maskiner og ejendom, kan det være næsten umuligt at betale arveafgiften med likvide midler.

Det årelange generationsskifte har dog alligevel sat sine spor på både bundlinjen og hos medarbejderne.

- Jeg tror, vi ville have kunne løbe lidt hurtigere, hvis generationsskiftet var foregået over færre år, og så ville jeg da gerne have været fri for de mange advokat- og revisorfakturaer, som vi har betalt over årene i forbindelse med generationsskiftet for at håndtere de kringlede regler. Men omvendt har den glidende overgang sikret en kontinuitet, som vi ikke ville være foruden, siger Mads Rasmussen.

Mange følelser
Han understreger, at økonomi ikke altid er det, der fylder mest, når virksomheden skal gives videre fra generation til generation.

- Min far har på mange måder defineret virksomheden igennem sine 40 år som ejerleder, og han kender hver enkelt kvadratmeter på matriklen som sin egen bukselomme. Han fylder stadig rigtigt meget hos medarbejderne, og han kommer stadig ofte i virksomheden, faktisk næsten hver dag. Så der er mange følelser på spil i et generationsskifte - ikke kun mellem ham og mig, men hos alle medarbejdere. Hvis der opstår konflikter, kan det være svært at undgå, at nogen taber ansigt. Der har helt sikkert været bump på vejen, men fordi det er sket over så mange år, har forandringen ikke været så tydelig, siger Mads Rasmussen.

To former for ledelse
For selvom far og søn er enige om den faglige kvalitet, så er de ikke ens på alle punkter.

- Vi er som to dråber vand, når det handler om at fremstille maskiner, men når det kommer til, hvordan man leder og driver en virksomhed, så er vi fuldstændigt modsat hinanden. Han var den klassiske ejerleder, der sprættede alle breve og papkasser op, når de kom ind fra postbuddet. Han var involveret i alle beslutninger i virksomheden, mens jeg forsøger at uddelegere opgaver og ansvar.

Til trods for forskellene, var det faktisk Gorm Rasmussen, der pressede på for, at Mads Rasmussen skulle tage en uddannelse inden for ledelse.

- I bagklogskabens lys skulle min far også have været en del af min lederuddannelse, så han bedre var i stand til at forstå, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Vi endte med at bevæge os væk fra hinanden og talte til sidst ikke rigtigt det samme sprog.

Generation 1946
Odin Maskinfabrik er langt fra den eneste familieejede virksomhed, der har haft og skal have et generationsskifte på dagsordenen.

Efterkrigstidens økonomiske optur har lagt grobunden for rigtigt mange danske industrivirksomheder, lige fra giganterne Grundfos, Lego og Vestas til et hav af små- og mellemstore virksomheder.

Gorm Rasmussen tilhører netop den generation. Han er årgang 1946, og fyldte 70 år tidligere i år.

- Det er en enormt dygtigt og driftig årgang, som har skabt mange gode virksomheder, ikke bare her i Slagelse-området men rundt om i hele landet. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at kende sin besøgelsestid og vide, hvornår det er rigtigt at give stafetten videre, siger Mads Rasmussen.