23948sdkhjf

Staermose Industry starter nyt laserskærecenter i Odder

Staermose Industry A/S, det tidligere Jesper Stærmose A/S, har netop fået installeret et avanceret laserskærecenter.
I Staermose Industry er der brugt mange ressourcer på udvælgelsen af det avancerede laser-skærecenter af typen Salvagnini L1 2,5 Kw. Det supplerer nu den maskinpark, virksomheden i forvejen har til tyndpladeforarbejdning i én samlet proces – fra laserskæring til videreforarbejdning med bukning, gevindskæring og svejsning.

Præcisionen er i top
Med en præcision på 0,1 mm kan SLAB-laseren skære i stål op til en tykkelse af 18 mm. Den kan håndtere plader i et format på 1,5x3 m. Den avancerede teknologi sikrer en meget økonomisk og hurtig udskæring i tynde materialer og laseren kan skære med både nitrogen, oxygen og kan i tynde materialer skære med luft alene, siger Jesper Stærmose.

30 års erfaring – fra Odder til Dubai
Staermose Industry A/S har gennem 28 år udviklet sig fra en håndværkspræget enkeltmandsvirksomhed til en moderne kvalitetsleverandør med 20 dedikerede medarbejdere. Fra Odders industrikvarter udgår underleverancer af tyndplade-profiler, kassetter, kabinetter m.m. til nationale håndværks- og industrivirksomheder.

- I de seneste mange år har Staermose Industry primært fokuseret på leverancer af isoleringskapper og tilbehør til pladevarmevekslere, der sælges til store fabrikanter af disse. Koncerner som blandt andet Alfa Laval, APV, Sondex, Tranter og Gea har præget kundelisten gennem mange år, og ca. 80 % af virksomhedens salg er eksport, hvor en væsentlig del for tiden går til Dubai, tilføjer Jesper Stærmose.

Moderniseringer, ombygninger og strategisk udvikling styrker fremtiden
Virksomheden er gennem de sidste par år moderniseret, og den strategiske udvikling byder også på internationale tiltag, ud over åbningen af det nye laserskærecenter.

Dette er i øvrigt fuldt operationelt, og præcisionen og effektiviteten af den nye SLAB-laser kan opleves ved et åbent hus arrangement fredag den 16. januar 2009 fra klokken 10.00-17.00 på virksomhedens adresse i Odder.

Kilde: Staermose Industry - http://www.staermoseindustry.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094