23948sdkhjf

Mere sol over Ib Andresen Industri

Stålleverandøren har igen levereret stål til en stor dansk solcellepark.

Denne gang er der tale om en solcellepark i Fårvang ved Silkeborg. Parken er blevet til i samarbejde med Pure & Better Energy.

- Vi er igen involveret i en stor dansk solcellepark, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Samarbejdet med Pure & Better Energy har været meget positivt. Vi har suppleret hinanden godt og i det hele taget haft en god dynamik i vores samarbejde, fortæller sales manager hos Ib Andresen Industri, Carsten Damsgaard.

Ib Andresen Industri har leveret hele underkonstruktionen, som består af profilvalsede stålprofiler, der er banket ned i jorden, og selve montagestellet, som også består af stålprofiler. Til opgaven er der brugt cirka 750 tons stål.

- Sammen med Ib Andresen Industri og Rambøll har vi opnået væsentlige besparelser i den samlede kostpris på anlægget i Fårvang. Gennem sparring har vi udviklet eget montagesystem. Derved har vi opnået yderligere besparelser og samtidig højnet kvaliteten, udtaler Michael Vater, partner hos Pure & Better Energy.

EnergiMidt tilslutter solarparken til elnettet primo december. Parken har kapacitet til at producere 17.000 MWh/år, hvilket er nok til at forsyne 2.500 husstande.

Løsninger skræddersyet til fremtiden

Projektet ved Silkeborg er afsluttet, men Pure & Better Energy og Ib Andresen Industri er stadig i dialog, for der er flere projekter i pipeline. At Ib Andresen Industri fortsat er med, er der ifølge Carsten Damsgaard en god grund til:

- Vores store knowhow på materiale, produktionsoptimering og logistik gør os til en af solarbranchens foretrukne leverandører af stålløsninger. Det forpligter, så vi nøjes ikke med at være tilfredse med status quo. Vi vil hele tiden udvikle os yderligere, og det samme vil Pure & Better Energy.

- Vi hverken kan eller vil nøjes med at levere bearbejdet stål. Vi leverer værdibaserede løsninger skræddersyet til de udfordringer, vores kunder har, om end stålbearbejdning stadig er vores spidskompetence, slutter Carsten Damsgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078