Scania afleverede BAFO (best and final offer) på lastbiler til forsvaret fredag den. 4. november, og grundfigurationen i de motorer, som Scania tilbyder i forbindelse med det store forsvarsudbud på op til 900 lastbiler, er identiske med dem, der er valgt til forsvarets nye pansrede mandskabsvogne.
Det oplyser Scania i en pressemeddelelse.
- Vi er utroligt glade for, at Scanias motordivision har modtaget denne ordre som underleverandør til Forsvarets nye Piranha 5-køretøjer. Scania er allerede kendt som motorleverandør til forsvaret, idet en del af den eksisterende bestand af CV90-køretøjer ligeledes er udstyret med motorer fra Scania.
- Hele Scanias motorproduktion - til alle vores produkter- er udviklet med udpræget modularitet for øje. Det betyder, at vi er i stand til at samle alle vores motorprodukter med væsentligt færre komponenter end mange andre i industrien, hvilket vil give Forsvaret mulighed for at opnå store økonomiske synergier indenfor og endda på tværs af køretøjskategorier som PMV’er og lastbiler, udtaler projektchef Henrik Tarris.
Til mandskabsvognene er der tale om 300 motorer af den 6-cylindrede version.
/he/