23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stålkommentar: Stabilt marked – dog uden særlig fremdrift

Til trods for øgede basispriser forbliver efterspørgslen fra slutforbrugersegmentet uændret, ligesom der kæmpes fra dør til dør om ordrerne.
Markedet:

• Markedet for rustfri stål er fortsat stabilt, men uden stærk fremdrift i andet halvår 2016. Prisstigninger (basispriser og legeringstillæg) har dog ikke resulteret i nogen væsentlig stigning i ordreindgangen hos grossisterne. Aktuelt må grossisterne acceptere øgede priser, selv om der hersker skepsis om, hvorvidt værkerne kan gennemtrumfe en stigning i basispriserne. Grossister med lave lagerbeholdninger gør klogt i at opbygge lagrene, før priserne stiger yderligere.

• Protektionisme overalt! Alle er imod import af enhver slags og handelsaftaler som TTIP og CETA. Vi synes at have glemt, at vores (europæiske) styrke er resultatet af vores mange eksportsucceser i alle verdenshjørner. Den stigende ”Trumpisme” undergraver vores evne til at forblive konkurrencedygtige, hvorfor mange aktører skriger efter hurtige og enkle løsninger som for eksempel flere handelsbarrierer. (Markus Moll, administrerende direktør i Steel and Metals Market Research, SMR GmbH).

Legeringstillæg:

• Der var i november en stigning i det månedlige legeringstillæg.

• Outokumpu øgede tillægget for kvalitet 304 (1.4301) til 1.101 euro/ton fra 1.027 euro/ton i oktober (+7,2 procent måned-til-måned), og tillægget når dermed sit højeste niveau siden august 2015.

• For kvalitet 316 (1.4401) er legeringstillægget for november steget til det højeste i 15 måneder, nemlig til 1.571 euro/ton fra 1.473 euro/ton i oktober (+6,7 procent måned-til-måned).

Byggeri og anlæg:

• Ifølge Eurostat steg anlægsaktiviteterne i august 2016 i eurolandene med 0,9 procent år-til-år i forhold til august 2015, mens den for EU28 faldt med cirka 0,5 procent år-til-år. Fremgangen i eurolandene skyldes hovedsageligt en stigning i anlægsarbejder på 1,5 procent år-til-år, mens nybyggeri faldt med 0,4 procent år-til-år. Tilbagegangen i EU28 skyldes hovedsageligt et fald i anlægsarbejder på 4,5 procent år-til-år, mens nybyggeri steg med 0,4 procent år-til-år.

• De største stigninger ses i Holland (+13,6 procent), Sverige (+12,0 procent) og Italien (+4,2 procent).

• Størst tilbagegang blev noteret i Polen (-21,8 procent), Slovenien (-14,5 procent) og Bulgarien (-10,2 procent).

Forbrugsgoder:

• Den tyske brancheforening for elektroteknisk udstyr, Zentralverband Elektrotechnik- und Elektronikindustrie e.V. (ZVEI), så en stærk august 2016 udlignede den svage juli 2016 med en stigning i ordrerne til den tyske elektronikbranche på cirka 5,6 procent år-til-år. Der var fremgang for såvel ordrer fra hjemmemarkedet (+3,8 procent år-til-år) som for eksportordrer (+7,1 procent år-til-år).

• Akkumuleret fra januar til august 2016 lå ordreindgangen 1,1 procent under niveauet fra samme periode i 2015. Omsætningen i branchen nåede i årets første otte måneder op på 115,4 mia. euro, hvilket svarer til en stigning på cirka 1,3 procent år-til-år.

Bilindustrien:

• Antallet af nyindregistrerede personbiler i Europa steg fortsat i september 2016, hvor fremgangen var på 7,2 procent år-til-år med i alt 1.445.180 biler. For årets første ni måneder så det europæiske marked for personbiler en stigning på 8,0 procent år-til-år og nåede op på 11.243.263 nyindregistreringer.

• Igen blev den største vækstrate noteret i Italien (+17,4 procent år-til-år) fulgt af Spanien (+13,9 procent år-til-år) og Tyskland (+9,4 procent år-til-år). Der blev kun registreret tilbagegang i Holland (-4,2 procent år-til-år) og Irland (-1,6 procent år-til-år).

Procesindustrien:

• Ifølge den tyske ingeniørbrancheforening, Verband Deutscher Maschinen-und Anlagenbau e.V. (VDMA), stagnerede produktionen i september 2016 i den tyske industri for maskinteknik med en nulvækst i forhold til september 2015.

• Tredje kvartal 2016 viste synlige tegn på den svage sommerperiode med et fald i ordreindgangen på 7 procent år-til-år. Salget til hjemmemarkedet faldt med 12 procent år-til-år og eksportordrerne med 4 procent år-til-år.

• Også for første kvartal-tredje kvartal 2016 kan kvartalsresultaterne summeres op til en break-even med første kvartal-tredje kvartal 2015, da efterspørgslen var for svag til at kunne generere vækst.

Læs hele Damstahls markedsrapport.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web04