23948sdkhjf

Ny nedjustering fra Sauer-Danfoss

Sauer-Danfoss meddelte fredag, at man reducerer sine forventninger til indtjeningen for hele 2008.
Nu forventer man en indtjening på 0,75-0,85 dollars pr. aktie mod tidligere 1,15-1,25 dollars pr. aktie.

- Vores nedsatte forventninger er primært drevet af to faktorer. Vores markeder i Nord- og Sydamerika, Europa, og Asien og Stillehavsregionen fortsætter med at aftage i hurtigt tempo som følge af den globale finanskrise og de generelle økonomiske vilkår, som får kunderne til at udskyde ordrerne med meget kort frist. Herudover vil fjerde kvartals resultat blive påvirket af et tab i forbindelse med salget af produktionen af AC-motorer til markedet for materialehåndteringsmaskiner. Omkostningen før skat vil være på ca. 59 mio. kr., forklarer David J. Anderson, President og Chief Executive Officer hos Sauer-Danfoss, og fortsætter:

- Salget af AC-motorproduktionen er et resultat af vores beslutning om at rationalisere vores produktportefølje, idet dette forretningsområde stadig giver en indtjening, der ligger under vores forventninger. Vi bibeholder teknologien såvel som konstruktions- og produktionsevnen, hvilket gør os i stand til at arbejde på elektriske løsninger til off-road køretøjer.

Salget af AC-motorproduktionen, der i 2008 har haft en omsætning på ca. 177 mio. kr., forventes at være afsluttet inden for de næste 30 dage og er betinget af en godkendelse af de tyske konkurrencemyndigheder.

Kilde: Sauer-Danfoss - http://www.sauer-danfoss.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078