23948sdkhjf

To-tre gode kunder kan gøre Brd. Klee tilfreds

Det sjællandske ingeniør- og handelsselskab ser Elmia Subcontractor som indgangen til det svenske marked.
Efter nogle års fravær var Brd. Klee sidste år atter tilbage på Elmia Subcontractor. Det comeback forløb tilfredsstillende, og derfor er virksomheden i år atter til stede i Jönköping.

Det svenske marked er nemlig interessant for Brd. Klee.

- Danmark er selvfølgelig vores vigtigste marked. Men Sverige er lige så vigtig, som alle andre potentielle markeder uden for Danmark, forklarer Jesper Mayland, der er international business manager hos Brd. Klee.

- Vi prøver os lige så stille frem ved at udstille på messer, og det er vejen frem. Elmia Subcontractor er den messe, vi har haft lidt succes med før i tiden, og det er vel også den eneste messe, der er i Sverige inden for vores felt, uddyber han.

Metal Supply møder ham onsdag eftermiddag efter en lidt stille tirsdag. Men der skal ikke så meget til for at stille Jesper Mayland tilfreds.

- Succeskriteriet er, at der kommer nogle nye kunder ind. Får vi ikke nogen potentielle kunder, så er jeg ikke sikker på, at vi kommer igen. Men der skal kun to-tre kunder til, så er vi glade, konkluderer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093