23948sdkhjf

Farvemåling, fra ide til praksis

Nyt farvekursus – for alle med interesse i farveteori.
Strenometer ApS har ved flere lejligheder afholdt farveseminarer, og feedback fra disse har vist, at der er bred interesse for selve farveteorien samt for at forstå de forhold, der påvirker vores farvesyn og farvemålinger. Feedback har desuden vist, at interessen for de produktpræsentationer, der er en del af arrangementerne, varierer meget afhængigt af kursisternes arbejdsområde.

Derfor har Strenometer nu udviklet et koncentreret heldagskursus, som skærer produktpræsentationerne væk. I stedet gennemgås teoridelen i korte sekvenser (maks. 15 minutters effektiv lekture) med efterfølgende praktiske diskussioner og ”hands-on”-anvendelse af teorien.

Kurset er bygget op om princippet ”Learning by doing”, og deltagerne får udleveret materiale, der udfordrer til at sortere farver som Munsell gjorde det, identificere farver ud fra deres reflektionskurver, sortere farver iht. CIEL*a*b* systemet og visualisere en farvetolerance på eksempelvis dE 2,0.

Ved hjælp af andet udleveret materiale visualiseres vores følsomhed over for kontraster, metameri, glansvariationer og lysvariationer, og vi vil afprøve vores evne til at foretage en subjektiv beskrivelse af farveforskelle.

Vores visuelle oplevelser efterkontrolleres ved at måle og evaluere CIEL*a*b* farvedata under forskellige lys- og glansforhold, og det vil blive tydeliggjort, hvor vigtigt det er at være bevidst om de parametre, der ligger til grund for målingerne.

Arrangementerne afholdes for maks. seks deltagere ad gangen på kursisternes adresse. Prisen for kurset er kr. 15.200,- (ekskl. moms), og denne pris dækker også kursusmateriale (kursisten beholder alt udleveret materiale) og eventuelle rejseomkostninger for underviseren.

Kilde: Strenometer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11