23948sdkhjf

Initiativpris til AB Inventech

Det startede i 1989, da Arne Bech på sine fridage som falckredder begyndte at hjælpe de midtjyske tekstilvirksomheder med at gøre deres samlebånd og produktion mere effektiv. Arne Bech så tidligt de muligheder, der var for at automatisere, og virksomhederne i Ikast og omegn nød godt af den unge falckredders ideer.

Han stiftede AB Inventech, og siden er de gode ideer kommet væltende ud fra virksomheden. Til gavn, ikke kun for industrien i Danmark, men for kunder i hele verden. En indsats der nu bliver belønnet med DI Midt Vests Initiativpris 2016.

Arne Bech, der stadig er hovedaktionær i AB Inventech, er kendt som en kreativ idémand, der er god til at se muligheder i at kombinere maskiner fra forskellige leverandører, så kunden får et optimalt, sammenhængende produktionsapparat. Det kan være forskellige robotter, der skal arbejde sammen eller produktionsbånd, der skal sættes sammen af forskellige elementer.

- AB Inventech A/S er en af garanterne for, at der stadig eksisterer produktionsvirksomheder i Danmark. I ser udfordringer hos kunderne, både her i landet og ude i verden. Og så kombinerer I ellers de gode løsninger fra en række forskellige leverandører, ofte danske leverandører, som I har et godt og tæt forhold til, siger formand for DI Midt Vest, Claus Arberg.

Sammen med Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer overrækker formand for DI Midt Vest og direktør Claus Arberg Initiativprisen til AB Inventech onsdag den 2. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078