23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Omfattende nedskæringer hos SSAB

Som følge af den kraftige nedgang på stålmarkedet og de usikre udsigter for 2009 vil svenske SSAB sænke de årlige omkostninger med 1 mia. svenske kr. Det koster blandt andet arbejdspladser hos et datterselskab i Aalborg.

I alt indebærer det, at man vil reducere arbejdsstyrken med 1.300 medarbejdere. Afskedigelserne ventes gennemført i løbet af 2009 og får fuld gennemslagskraft fra 2010.

- Jeg beklager, at vi er nødt til at foretage disse personalereduktioner. Men efterspørgslen efter stål er faldet kraftigt, og vi må tilpasse vores omkostninger til den nye situation, siger SSAB’s topchef Olof Faxander.

- Vi gør dette for at styrke SSAB’s fremtidige konkurrencekraft og fortsætte med at udvikle den fremgangsrige nichestrategi for selskabet.

Afskedigelserne vil ramme samtlige divisioner og samtlige datterselskaber. De 1.100 er direkte ansat i koncernen, mens de resterende 200 er konsulenter og entreprenører, som man har tilknyttet. Inden for tyndplade-divisionen vil ca. 450 medarbejdere blive berørt og inden for grovplade-divisionen drejer det sig om ca. 350 medarbejdere.

Som følge af det kraftigt vigende byggemarked forventer datterselskabet Plannja at reducere personalet i både Aalborg og Luleå. I Aalborg berøres ca. 30 medarbejdere, og i Luleå berøres ca. 120 medarbejdere.

Derudover vil stålgrossisten Tibnor, hvor SSAB ejer 85 %, lukke sit lager i Malmø, hvor ca. 50 medarbejdere berøres.

Kilde: SSAB - http://www.ssab.se

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03