23948sdkhjf

Ingeniører er en mangelvare

Det bliver stadig sværere for danske virksomheder at skaffe ingeniører. Der bliver uddannet for få, og det skaber flaskehalse.
Helt op til hver anden virksomhed oplever, at det bliver stadig sværere at få fat i de ingeniører, de har brug for. Det viser en ny undersøgelse, som Rambøll Management har gennemført for Ingeniørforeningen Danmark og Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Der er især mangel på rådgivende ingeniører og elektronikingeniører. For at vende udviklingen gælder det om at få uddannet flere ingeniører, og det får Ingeniørforeningen til at stille krav til virksomhederne om at gøre reklame for faget.

- Virksomhederne skal sørge for at gøre opmærksom på sig selv. Man kan ikke tvinge de unge til at tage en ingeniøruddannelse, men man kan vise dem, at det er et spændende job med mange muligheder, siger formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft, til Dagbladet Børsen.

Hvis virksomhederne fortsat får svært ved at rekruttere de nødvendige ingeniører kan det være med til at bremse væksten og forringe virksomhedernes konkurrenceevne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062