Metalafdelingen har nemlig gennemgået deres lønsedler og fundet frem til, at de til sammen havde fået næsten 50.000 kroner for lidt i løn. En klejnsmede-lærling fra Åbybro fik alene næsten 21.000 kroner i efterbetaling.
Metal Nørresundby opfordrede i oktober alle lærlinge til at sende deres lønsedler til afdelingen.
Halvdelen fulgte opfordringen, og afdelingen fandt ud af, at 12 af lærlingene havde fået for lidt i løn. Syv af dem har selv fået deres arbejdsgiver til at regne lønnen efter, mens 5 af lærlingene altså fik deres Metalafdeling til det.
- Virksomhederne oplyser til os, at det ikke er for at snyde lærlingene, men at de ikke er klar over, at grundforløb og skolepraktik skal tælle med i sats-reguleringen, siger faglig sekretær i Metal Nørresundby, John B. Larsen.
Kilde: Dansk Metal.