Værftets bruttoresultat endte på 14,6 mio. kr., hvilket er en kraftig fremgang fra 3,6 mio. kr. året før. Årets resultat endte på 8,0 mio. kr. mod 0,9 mio. kr. i 2006/2007.
Selskabets hovedaktiviteter har i regnskabsåret blandt andet omhandlet produktion af en ordre til Forsvarets Materieltjeneste om bygning og levering af seks standardfartøjer. Der er i årets løb udført arbejde for 113 mio. kr. Den samlede ordre med tillæg af ekstraordrer udgør 285 mio. kr. Ordren forventes afsluttet i foråret 2009.
- Det er selskabets forventning, at der vil være en positiv markedsorienteret udvikling i selskabets aktiviteter i de kommende år, og at markedsandelen generelt vil kunne øges, skriver værftet i sit årsregnskab.