Svenske Eolus har bestilt 23 stk. 3,45 MW-vindmøller til Jenåsen-vindmølleparken, der skal bygges i Sundsvall i det nordøstlige Sverige. Det oplyser Eolus i en pressemeddelelse.
Udover selve vindmøllerne indeholder kontrakten blandt andet en femårig serviceaftale.
Vindmølleparken skal efter planen være klar til drift i foråret 2018, og alt el, som produceres, omfattes af en elhandelsaftale, som Eolus underskrev med Google i december 2015.