- Vi er meget glade for at have fået støtte til projektet. Dels kan vi sætte yderligere skub i den danske juletræs-eksport, dels får vi igen sat den syddanske robotindustri på verdenskortet, siger projektleder Niels Korsager Andersen, RoboCluster.
Bag projektet står den fynske kompetenceklynge, RoboCluster, som har base på og tæt samarbejde med Syddansk Universitet.
RoboCluster har sammen med forskere fra Botanisk Have ved Københavns Universitet modnet projektet, samlet parterne og rejst penge til arbejdet gennem en ansøgning til højteknologifonden under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der netop har bevilliget 3,8 millioner kroner til projektet.
Fremover skal RoboCluster stå for projektledelse og være med til at sikre, at ikke bare danskerne men også europære i mange lande om 8-10 år kan danse rundt om et smukt juletræ fra Danmark.
Kilde: Pressemeddelelse fra RoboCluster.