23948sdkhjf

Nordjysk maskinfabrik tager kampen op mod klimaet

En større produktportefølje skal gøre Fransgård Maskinfabrik mindre sårbar.
I 2015/2016 kunne Fransgård Maskinfabrik notere tilbagegang på både top- og bundlinje. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Tilbagegangen skyldes den milde vinter, som ramte hele Skandinavien, og det betød, at Farsø-virksomheden ikke solgte så mange sneryddere som håbet.

Netop de milde vintre og klimaforandringerne er svære at spå om for den nordjyske virksomhed, og derfor sigter man nu mod at udvide produkt-porteføljen, for dermed at blive mindre sårbar.

- Vi tilpasser vores produkter til den udvikling, klimaet tager. Alle vores produkter bliver udviklet i et utroligt tæt samarbejde med vores kunder. Det er ufattelig vigtigt, at vi ved, hvad der foregår ude i marken, og hvad dem, der er ude i marken, døjer med, siger medejer og administrerende direktør Jørgen Fransgård til Nordjyske Stiftstidende.

Virksomheden sælger også maskiner til land- og skovbrug. Blandt de nye maskiner i pipelinen er blandt andet en kæderydder til at fjerne uønsket vækst ved skovveje og søbredder samt en sand- og saltstrøer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094