Stort minus hos Hwam Heat Design
En brat nedgang i efterspørgslen gav røde tal på bundlinjen hos den østjyske brændeovnsproducent i 2007/2008.
- Årets resultat kan i vidt omfang henføres til en generel nedgang i efterspørgslen i branchen i foråret 2007 og stigende produktionsomkostninger, skriver Hwam Heat Design i årsregnskabet.
I indeværende regnskabsår regner man dog med at kunne effektivisere produktionsprocessen således, at man næste år atter kan hente et tilfredsstillende overskud.
Kilde: Hwam Heat Design