23948sdkhjf

J.C. Løkkes Maskinfabrik trodser udflagningen

J.C. Løkkes Maskinfabrik ser lyst på fremtiden. Fabrikken har netop udvidet både produktion og administration, for virksomheden har ingen planer om at flytte sine aktiviteter uden for landets grænser.
Hos J.C. Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg mellem Holstebro og Lemvig har de valgt at gå imod strømmen. I stedet for at følge trenden med outsourcing og udflagning har maskinfabrikken nemlig valgt at udvide det hjemlige domicil.

Virksomheden har netop indviet nye produktionsbygninger på 4000 m2 og administrationsbygninger på 500 m2 samt samt to nye laserskæringsanlæg.

J.C. Løkkes Maskinfabrik råder med de nye bygninger nu over i alt 14.000 m2, og udvidelsen har samtidig betydet, at virksomheden har kunnet samle alle sine aktiviteter på en adresse.

- Med investeringen i nye bygninger, vil vi gerne signalere, at vi forsat tror på, at der kan drives maskinfabrik i Danmark, siger direktør Günter Løkke.

J.C. Løkkes Maskinfabrik A/S er førende i Danmark inden for projektering, salg og produktion af korntørringsanlæg.

Anlæggene eksporteres især til Tyskland, men også markedet i de nye EU-lande ser meget lovende ud for maskinfabrikken, der blev grundlagt i 1960.

Derudover er virksomheden en stor udbyder af services inden for plade-bearbejdning og har flere års erfaring som totalleverandør.

- Vi er overbeviste om, at outsourcing-bølgen vil fortsætte, men vi er også overbeviste om, at kombinationen af højteknologiske maskiner og dygtige medarbejdere også i fremtiden vil gøre det attraktivt at vælge J.C. Løkkes Maskinfabrik som partner, lyder det afsluttende fra Günter Løkke.

Kilde: J.C. Løkkes Maskinfabrik. http://www.loekkes.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094