2006 er ud til at blive et rigtigt godt år for landets små og mellemstore virksomheder. Gode konjunkturer i den danske og internationale økonomi skaber grobund for omsætningsvækst, men både Danske Bank og Jyske Bank advarer mod at give los for højere lønninger.
- Den største trussel mod konkurrenceevnen i 2006 kommer fra lønud-viklingen. Hidtil har lønstigningerne ikke været ret høje, men det skyldes, at der var usikkerhed om opsvinget i begyndelsen af året. Sådan bliver det ikke i 2006, siger chefanalytiker i Danske Bank Steen Bocian i gårdagens udgave af ErhvervsBladet.
Bankerne forudser, at lønstigningerne i 2006 vil ende omkring fire procent, og det er cirka en procent højere end i år.
Dansk Metal deler ikke bankernes bekymring for konsekvenserne af for høje lønstigninger, men fremhæver i stedet vigtigheden af investeringer og efter-uddannelse, hvis de danske virksomheder skal sikre deres konkurrenceevne i fremtiden.