23948sdkhjf

Inropa mærker stigende efterspørgsel efter malerobotter

Mange danske virksomheder har som følge af finanskrisen fået yderligere fokus på at styrke deres konkurrencesituation i forhold til såvel danske som vesteuropæiske virksomheder, men også i forhold til virksomheder i lavtlønsområderne. Flere har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at automatisere produktionen.
De senere år er der kommet løsninger på markedet, som gør det attraktivt at anvende robotter til lakering af virksomhedernes produkter. Enkelte danske virksomheder har taget de nye muligheder i brug og har derved opnået både besparelser på lønomkostninger, øget kapacitet, bedre kvalitet, kortere leveringstider og forbedret arbejdsmiljø.

Inropa A/S er en af de virksomheder, der oplever den øgede interesse for at automatisere overfladebehandlingen ude i virksomhederne. Virksomheden udvikler og installerer software og skanningssystemer, som gør programmeringen og anvendelsen af malerobotterne enklere ude i virksomhederne.

En af de økonomisk tungeste processer i virksomhederne er ofte overfladebehandlingen, idet udstyret ofte er dyrt, og produkterne har allerede en høj værdi, når de kommer til denne proces. Endvidere er processen normalt det sidste led i produktionen, hvilket betyder, at fejl eller forsinkelser i denne proces oftest medfører forsinket levering til kunden.

Overfladebehandlingen har traditionelt været en lavteknologisk og ofte manuel proces, fordi der har været brug for stor fleksibilitet og omstillingsevne. De nye løsninger, som tilgodeser disse behov, består primært af software til at tilpasse robotterne til lakering af mindre seriestørrelser, samt at gøre teknologien tilgængelig for virksomheder, som ikke i forvejen besidder robot-kompetencer. Det er blevet lettere at programmere og betjene robotterne, og i visse tilfælde kan man endda lade robotterne programmere sig selv og dermed opnå meget stor fleksibilitet og reaktionsevne.

Virksomheder som Sauer-Danfoss, Brandt Industrilakering, Bach Composite Industry og Ideal Combi er eksempler på danske virksomheder, der benytter moderne robotteknologi og software til at gøre robotterne mere fleksible. Produkterne hos disse kunder spænder fra små lampeskærme til kæmpemæssige dele til vindmøller. Alle steder forberedes programmer til nye emner uden for produktionen og optager derfor ikke produktionskapacitet.

Kilde: Inropa A/S - http://www.inropa.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109