Den seks år gamle odenseanske virksomhed Effimat Storage Technology har specialiseret sig i at producere automatiske og fleksible lagerløsninger, og firmaet er opkaldt efter nøgleproduktet Effimat.
Med en plukhastighed 300-400 ordrelinjer i timen i standardkasser har den fynske lagerautomat vakt global opsigt.
Det startede med U.S. Air ForceEffimat har for nyligt landet en stor aftale med Audi, som sparer gulvplads og mandetimer, ligesom Volkswagen udviser stor interesse for lagerautomaten.
Men det startede i USA.
- U.S. Air Force havde brug for en maskine til at håndtere reservedele, siger Effimats grundlægger og administrerende direktør Jørgen Flemming Ladefoged til
roboticsbusinessreview.com- Jeg lyttede til deres behov for at kunne udføre deres arbejde bedst muligt. Løsningen skulle være skræddersyet og fleksibel. Og vi var i stand til at opfylde deres krav.
Aftalen med det amerikanske flyvevåben var vigtig for Effimat, fortsætter Jørgen Flemming Ladefoged:
- At den første ordre kom fra U.S. Air Force var et kvalitetsstempel.
Sidenhen er kundelisten i Nordamerika blevet udvidet med blandt andre General Eletrics og Lockheed Martin.
Udvikling kosterMen det har ikke været uden omkostninger for den unge virksomhed at nå så langt. Ifølge
Børsenafspejler udviklingen af lagerrobotten bundlinjen.
Selskabet har lavet underskud for i alt 47 mio. kr. siden selskabets start i 2011. Egenkapitalen udgør dog 4 mio. kr., for ejerne har dækket tabet, men næste år forventer de sorte tal på bundlinjen.
Automation i AsienOrdrerne tikker da også stadig ind hos Effimat.
Blandt de nye kunder er den califoniske elektronikproducent Sanmina, hvis produktionshaller i Malaysia nu udstyres med odenseansk lagerrobotløsning.
Hidtil har 50 ansatte håndplukket produktionsdele. Med indførelsen af robotlagerløsningen forventes antallet medarbejdere til den funktion reduceret til fire.

