23948sdkhjf

Søgaard industri får sin første laserskærer

Lige før sommerferien kunne den fynske virksomhed udvide maskinparken med et helt nyt medlem.
En ny Amada-laserskærer ankom lige før sommerferien hos den fynske stålvirksomhed.

- Det er den første laserskærer, vi har, så det er helt nyt for os. Meget af det har vi tidligere købt ude i byen. Vi får dog ofte opgaverne i sidste øjeblik, så det kan være svært at få andre leverandører til at smide, hvad de lige har i hænderne for at løse vores opgaver, forklarer administrerende direktør Stefan Søgaard.

Som eksempel nævner han virksomhedens rørvekslere, hvor virksomheden nu kan hente en besparelse på selv at skære.

Laserskæreren er udstyret med pladestak og seks kassetter. Den kan skære plader op til 3.000x1.500 mm med tykkelser op til 25 mm i sort stål, 20 mm i rustfri og 15 mm i aluminium.

- Vi forventer også, at vi kan bruge investeringen til at komme ind på nogle andre markeder, hvor der bliver brugt nogle flere skårede dele. Det kan for eksempel være nogle store kamre og store filtre, hvor der bliver brugt en del pladedele, siger Stefan Søgaard.

Han melder om god aktivitet for øjeblikket, men det kunne sagtens være endnu bedre. Manglen på arbejdskraft kan nemlig også mærkes hos Søgaard Industri, som dog ihærdigt forsøger at afhjælpe problemet.

- Jeg har en del samarbejdspartnere, blandt andet i Polen, der hjælper med at skaffe mandskab, og vi er også selv startet op med et selskab dernede, som hjælper os med at rekruttere. Derudover har vi også tre lærlinge, men der går selvfølgelig nogle år, før det hjælper, siger Stefan Søgaard, der anslår, at han sagtens kunne bruge 15 ekstra medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094