23948sdkhjf

Turbo på udviklingen

M.H. Jensen Maskinfabrik ApS er blevet til MHJ Agroteknik A/S og signalerer hermed, hvad den snart 25 år gamle virksomhed i dag står for: Totalleverancer af staldindretning med ventilation, fodersystemer og inventar.
Virksomheden har pr. 1. december 2005 skiftet navn og er omdannet til et aktieselskab.

Sortimentet er udvidet til at omfatte alt, hvad der indgår i en stalds indret-ning. Der er sat turbo på produktudviklingen, hvilket f.eks. har resulteret i egne styringer til ventilation og fodersystemer.

Den grafiske identitet er strammet op, så den er i harmoni med den fremtids-rettede strategi.

Stærkt medvirkende til denne udvikling er den professionelle bestyrelse, som blev etableret for 2 år siden, og er meget engageret i udviklingen af den agrotekniske virksomheds strategi.

- Vi skal videre med vores produktudvikling og ikke mindst med udvikling af de østeuropæiske markeder. Vores store erfaring gennem snart 25 år med at etablere anlæg i udlandet vil vi udnytte til at udføre projekter der, hvor udviklingen sker, fortæller direktør og ejer Mogens H. Jensen.

MHJ behersker i dag flere teknologier for at leve op til kravene fra moderne, animalsk produktion. Ud over at importere og forhandle kendte mærker Calvinsilos, Pulsfog og Awila produceres der egne komponenter i såvel metal som plast.

- Plast er et hygiejnisk og stærkt materiale, som finder større og større anvendelse inden for såvel inventar som ventilation. Efterhånden har vi større produktion af plastdele end af metaldele. Men den væsentligste udvidelse af vores kompetencer ligger inden for styringer til såvel ventilation som til foderanlæg. Landmanden har brug for optimering og rationel stordrift, og det kan vi hjælpe ham med i dag, tilføjer Mogens H. Jensen.

- I dag har vi udviklet firmaet til en kundeorienteret, international orienteret projekterings- og servicevirksomhed. Vi kender landmandens behov og skaber individuelle løsninger ud fra vores fleksible standardkoncepter. Så man kan sige, at hos os er individuelle løsninger standard, slår Mogens H. Jensen fast.

MHJ deltager i januar på Agromek, Hal K, stand 8006.

Ejer og direktør Mogens H. Jensen i plastafdelingen. Kilde: Pressemeddelelse fra MHJ Agroteknik A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078