23948sdkhjf

Røde tal hos AO Johansen

Trods en omsætning på stort set samme niveau som sidste år er resultatet før skat er gået tilbage med næsten 50 mio. kr. i årets tre første kvartaler. Koncernen forventer nu et negativt årsresultat.
Aktivitetstilpasninger og større nedgang i omsætningen end ventet fører nu til, at AO Johansen nedjusterer forventningerne til årsregnskabet, som nu lyder på minus 15 mio. kr.

I det netop offentliggjorte regnskab for tredje kvartal fremgår det, at koncernen har realiseret et underskud før skat på knap 2,2 mio. kr. for årets første tre kvartaler. Det er en voldsom tilbagegang i forhold til 2007, hvor resultatet lød på 51,4 mio. kr. Omsætningen ligger på 2,066 mia. kroner - godt 90 mio. lavere end sidste år.

- I delårsrapporten for 1. halvår 2008 forventede ledelsen en øget opbremsning i markedet i 2. halvår 2008. I 3. kvartal 2008 har faldet i omsætningen været større end forudsat, og dette forventes at fortsætte i den resterende del af 2008. For 2009 forventer ledelsen en endnu større opbremsning i markedet, hvorfor der i 4. kvartal 2008 er foretaget yderligere tilpasninger af omkostningerne, skriver AO Johansen til fondsbørsen.

Det oplyses endvidere, at koncernen pr. 1. oktober har afskediget 128 medarbejdere i 2008. Det svarer til 10 % af staben, og forventningerne til markedsudviklingen har ført til yderligere nedskæringer. Der er i den forbindelse afsat 15 mio. kr. til afskedigelsesomkostninger.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156