23948sdkhjf

Nordjysk virksomhed lander kontrakt med offshore-gigant

Den uafhængige maritime serviceudbyder VMS Group har indgået en Master Service Agreement med et af verdens største offshoreselskaber.
Kontrakten betyder, at VMS Group kan byde ind på alle opgaver, der udbydes af offshoreselskabet, der ikke har ønsket at få sit navn frem i forbindelse med aftalen. Selskabet ejer en af de nyeste og mest avancerede dybhavsflåder i verden og opererer over hele kloden med en flåde, bestående af p.t. 51 aktive boreplatforme.

Administrerende direktør i VMS Group, Peter Krogh Nymand, byder de nye muligheder varmt velkommen:

- Vi ser frem til et forhåbentlig langt og frugtbart samarbejde med ét af verdens ledende selskaber på offshoremarkedet. Aftalen åbner for et stort potentiale, og samtidig opfylder den ét af vore vigtige strategiske mål om at blive en endnu stærkere aktør indenfor service til det globale offshoremarked, siger Peter Krogh Nymand.

I det seneste års tid har VMS Group været godkendt til at udføre motorservice på de af offshoreselskabets boreplatforme, der ligger ud for Ghanas kyst i Vestafrika. Det er denne aftale, der har ført til den overordnede godkendelse af VMS Group som serviceudbyder på alle selskabets platforme.

VMS Group beskæftiger cirka 80 skibsmontører med erfaring i alle mærker af marinemotorer, herunder Rolls Royce, Caterpillar, Himsen, Wärtsila, MAN og MAN STX.

Virksomheden, som har base i Frederikshavn og afdelinger i Norge og Brasilien, håndterer alle former for service og reparation på både medium og high speed motorer samt service på alle mærker af turbo, herunder afbalancering og om-skovling af turbineblade. Virksomheden tæller flere end 150 ansatte og sælger endvidere reservedele til alle motortyper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.396