En ny analyse udarbejdet af Dansk Industri, der i dag offentliggøres i Erhvervspolitisk Indsigt viser, at danske virksomheder er i stand til at tage konkurrencen op med lavtlønslandende så som Brasilien, Rusland, Kina og Indien - også selvom dette sker på deres egne markeder.
- I dag går 4 pct. af Danmarks eksport til Brasilien, Rusland, Indien eller Kina, og det svarer til, at disse lande skaber ca. 25.000 job i danske virksomheder. Andelen er fordoblet på 10 år, og intet tyder på, at tendensen stopper, siger analysens forfatter, økonomisk konsulent Hans Uldall-Poulsen til Dagbladet Børsen.
Analysens resultater er således også en indikation af, at de danske virksomheder er i stand til at tage konkurrencen op på andre markeder til trods for høje lønninger.