23948sdkhjf

Junget varsler fyringer

Dalende omsætning og sammenflytning af tre tidligere adskilte afdelinger er årsagerne til, at maskin- og værktøjsleverandøren Junget A/S nu afskediger mellem 20 og 25 medarbejdere.
Junget indviede i forrige uge et nyt domicil i udkanten af Århus, hvor tre tidligere adskilte afdelinger nu er rykket ind under samme tag.

Sammenlægningen har banet vejen for omstruktureringer i organisationen, og da Junget samtidig oplever et svigtende marked med en utilfredsstillende indtjening til følge, har ledelsen nu besluttet at nedlægge 20-25 stillinger:

- Afskedigelserne er desværre nødvendige for at tilpasse os kundernes dæmpede investeringslyst i større produktionsanlæg, forklarer de to administrerende direktører Thomas Dalsgaard og Søren Bendt, der dog samtidig understreger, at afsætningen på områder som værktøj og reservedele fortsat ligger på et ganske fornuftigt niveau.

Junget A/S er landets førende totalleverandør af maskiner, værktøj, service og tilbehør til træindustrien og beskæftiger cirka 150 medarbejdere i Danmark, Polen og Litauen. Junget er en del af CFP Group, der er ejet af Malling Petersen familien.

Kilde: Junget A/S - http://www.junget.dk/2008

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08