23948sdkhjf

Det sker: Gratis introduktionskursus til robotter

Hvad skal der til for at få succes med robotter i din virksomhed? Kom og bliv klogere på mulighederne for at indføre robotter i produktionen.
Bliv klogere på mulighederne for at indføre robotter i produktionen, når Industrisamarbejdet i samarbejde med DIRA, RoboCluster og DAu inviterer til Robot-Introkursus.

På Robot-Introkurset får du en god forståelse af mulige gevinster og problemer ved anvendelse af robotter. Efter kurset vil du være i stand til at foretage en analyse af din virksomheds egne produktions-processer med henblik på automatisering. Du bliver dermed klædt på til at tage den rigtige beslutning om, hvornår og hvor der skal investeres i ny teknologi.

Robot-Introkurset varer en dag og holdes i løbet af efteråret 2016 i Taastrup, Aalborg, Århus, Odense og Esbjerg. Du bliver undervist af robot-eksperter fra Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut.

En del af Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion
Fra politisk side er der fokus på, at produktionsvirksomheder skal udnytte de teknologiske muligheder. Derfor har Erhvervsstyrelsen lanceret Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion, som Industrisamarbejdet er blevet en del af.

På kurset vil du også høre om, hvordan din virksomhed kan få del i de 42 mio. kr., som der er afsat i Erhvervspartnerskabet til at fremme implementeringen af ny teknologi i mindre og mellemstore produktionsvirksomheder. Kurset henvender sig til direktører, produktionschefer og andre ledende medarbejdere i produktionsvirksomheder, der gerne vil i gang eller videre med indførslen af robotter i produktionen.

På kurset lærer du om: Hvad gør andre virksomheder, og hvilke uventede gevinster overrasker? Lær af de virksomheder, der har taget robotterne til sig, og som både har øget produktiviteten, omsætningen og antallet af medarbejdere. Du får inspiration gennem konkrete eksempler fra virksomheder, du kan identificere dig med. Hvad bør du vide og overveje, inden du går i gang?

Lær af erfarne virksomheder
Industrisamarbejdet har samlet de mange erfaringer for dig, så du ikke skal erfare dem alle sammen selv. Organisationen kommer med gode eksempler, så du kan undgå mange af faldgruberne. Hvordan vurderer du din egen produktion for muligheder? Du lærer en simpel teknik til at gennemgå egen produktion for mulige gode business cases. Hvad er belægningsgraden på specifikke processer? Hvor stor en del af processen kan automatiseres? Hvad koster en robot til netop denne proces? Tag gerne eksempler fra din virksomhed med i baghovedet!

Hvad kræver det af virksomheden, og hvilke krav skal du stille til leverandører? Du får indblik i, hvad det kræver af din virksomhed at tage imod robot-kollegaer, og hvad det kræver af dine medarbejdere. Du får også vejledning til, hvilke krav du skal stille, når du skal finde den rigtige leverandør af automationsløsninger til din virksomhed. Hvilke værktøjer kan hjælpe dig? Der er allerede i dag flere online værktøjer, som kan hjælpe dig med at benchmarke din virksomhed. Ligeledes findes der værktøjer, som kan give en indikation af priser på automatisering af din løntunge proces.

Endelig får du mulighed for at programmere en lille robot. Det er nemmere, end man skulle tro! Tekno-analfabeten lærer på kurset at lave simple programmer på få minutter. Og hvad kan tekno-nørderne i jeres virksomheder så ikke finde på?

Tid og sted
Aalborg: 19. september 2016, Tech College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg

Odense: 27. september 2016, Teknologisk Institut, Forskerparken 10F, 5230 Odense

Århus: 28. september 2016, Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C

Esbjerg: 6. oktober 2016, Erhvervsakademi Esbjerg, Spangsbjerg Kirkevej 103, 6700 Esbjerg

Taastrup: 22. november 2016, Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Alle kurser afholdes i tidsrummet kl. 09.30-16.30. Kurset er gratis

Tilmeld dig kurset på Industrisamarbejdets hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095