23948sdkhjf

Fynsk vindmølleunderleverandør solgt

EVO Energy A/S har overtaget den fynske virksomhed Mogens Marxen A/S og ejer nu tre underleverandører til vindmølleindustrien.
EVO Energy A/S overtager Mogens Marxen A/S og søsterselskabet WKT Nordic A/S. Mogens Marxen A/S producerer produkter inden for fiberglaskomponenter og overfladebehandling. Virksomheden, der påbegyndte produktion i 1979, leverer i dag udelukkende produkter til vindmølleindustrien og omsætter for et større trecifret millionbeløb efter de seneste år at have oplevet en betydelig vækst. WKT Nordic A/S forhandler produkter indenfor overfladebehandling i Norden.

Vækstplanerne for virksomhederne er med overtagelsen sikret, således udbygning af afsætningen til det amerikanske og kinesiske marked kan styrkes yderligere. Der vil blandt andet blive etableret produktionsfaciliteter på disse markeder i overensstemmelse med kundernes forventninger.

Administrerende direktør Mogens Marxen ser frem til de nye eksportmuligheder, virksomheden nu tilvejebringes som en del af EVO Energy A/S. Han siger om virksomhedsoverdragelsen:

- Det er rigtigt for os at få nye ejere ind nu. På den måde kan vi sikre, at organisationen kan tilføres både flere dygtige ledelseskræfter, og samtidig et kapitalberedskab, der gør, at vi kan vækste i det tempo, som udviklingen og branchen nødvendiggør. Jeg glæder mig meget til, at vi bliver en del af EVO Energy.

Mogens Marxen vil forsætte som en del af ledelsen efter overtagelsen, idet det samtidig er aftalt som led i handlen, at der iværksættes en proces for at identificere en ny administrerende direktør. Denne forventes at tiltræde inden årsskiftet.

Jesper Øhlenschlæger, seniorpartner i EVO Management A/S siger om opkøbet af Mogens Marxen A/S:

- Vi har med købet af Mogens Marxen A/S set muligheden for at købe en særdeles sund virksomhed med en god drift og med en dedikeret medarbejderstab, som virkelig har en god ”spirit”. Vi glæder os nu til at tilføre virksomheden yderligere styrke i form af organisationsudvikling og optimering af forretningsgange. Vi ønsker, at virksomheden vokser – ikke kun i Danmark, men også dér i verden, hvor vore kunder er.

EVO Energy A/S ejer ud over Mogens Marxen A/S også Dencam A/S og Welcon A/S og forventer, inden udgangen af 2008, at tilkøbe yderligere en eller to virksomheder inden for branchen.

Kilde: Mogens Marxen A/S - http://www.mmcomposites.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079