23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lær gratis om SolidWorks 2009 på nettet

Det bliver nu muligt at stifte bekendtskab med 3D CAD-systemet SolidWorks 2009 via internet. Solid Design House holder i november tre gratis web-seminarer om de mange banebrydende nyskabelser i den splinternye udgave af 3D CAD-systemet.

På den måde kan både eksisterende og kommende brugere af SolidWorks let og hurtigt få overblik over mulighederne med SolidWorks 2009.

- Med web-seminarerne når vi langt bredere ud end via traditionelle konferencer eller kurser. Vi giver brugerne adgang til at stifte bekendtskab med de spændende nyheder i SolidWorks 2009, uden at de er nødt til at bruge tid og penge på at deltage i fysiske arrangementer, siger administrerende direktør Jess G. Frandsen, Solid Design House.

Det første web-seminar er netop afviklet, men kan genopleves på Solid Design House' hjemmeside. Det beskæftiger sig med forbedringerne i SolidWorks' brugergrænseflade, nye værktøjer til skitsering i 3D samt nye muligheder i fremstilling af arbejdstegninger. På det andet seminar sættes både fokus på øget produktivitet i produktudvikling og på de nye værktøjer inden for plaststøbning, tyndplade-konstruktion og svejste konstruktioner. Endelig handler det tredje seminar om at skabe bedre produkter ved hjælp af de nye avancerede værktøjer til analyse og simulering i SolidWorks 2009.

Hvis en bruger ikke kan deltage i seminarerne på de dage, hvor de holdes, er der mulighed for alligevel at få glæde af dem. Web-seminarerne bliver nemlig optaget og lagt ud på Solid Design Houses hjemmeside

www.sdh.dk

, så det er muligt at se dem på et passende tidspunkt.

- Vi har oplevet en meget stor interesse blandt vore brugere i at benytte denne mulighed. Siden maj har mere end 500 brugere set video-optagelser af vore tidligere web-seminarer, siger Jess G. Frandsen.

Seminarerne holdes 20. og 27. november. Yderlige information om de enkelte seminarer kan findes på Solid Design Houses hjemmeside

http://www.sdh.dk

.

Kilde: Solid Design House - http://www.sdh.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02