23948sdkhjf

Underleverandører tror på fremtiden

[i]Selv om jernindustrien har det hårdt, er der overraskende stor optimisme blandt de fynske underleverandører.[/i]
Underleverandørerne er sidst i fødekæden, de leverer ingen mærkevarer, og de er derfor lettte at skifte ud. Er man så oven i købet leverandør til en jernindustri i krise, så er det da helt galt. Sådan lød hypotesen ifølge Fyens Stifttidende inden AF Fyn gav sig tilat undersøge underleverandørerne til jern- og maskinindustrien. Resultatet, som netop er offentliggjort viser, at det står overraskende godt til.

- Vi må indrømme, at det forbløffede os, at underleverandørerne faktisk klarer sig bedre end forventet, siger fuldmægtig Lene Fogtmann, der sammen med fuldmægtig Susanne Lauritsen har færdiggjort analysen for Arbejdsmarkedsrådet til Fyens Stifttidende.

Ganske vist har 80 procent af underleverandørerne oplevet, at deres kunder i industrien har rationaliseret inden for de seneste tre år, og det kan mærkes. Alligevel har et lille flertal af underleverandørerne haft en stigning i såvel overskud som omsætning.

Analysen viser også, at ikke alle virksomheder har klaret sig lige godt:

- De største og de mest udviklingsorienterede underleverandører har klaret sig bedst, siger Lene Fogtmann til Fyens Stifttidende.

Hverken hun eller Arbejdsmarkedsrådet kan dog sige præcist, hvad der er lykkedes bedst for underleverandørerne. Ifølge analysen er der dog en tendens til, at samarbejde med kunder, vægt på udviklingsopgaver samt eksporthandel har gavnet deres økonomi og gjort dem robuste.

Ifølge analysen fra Arbejdsmarkedsrådet ser de fynske underleverandører positivt på fremtiden. En stor del af dem tror på, at det værste er overstået, hvad angår rationaliseringer og outsourcing blandt de virksomheder, de leverer til.

Et flertal af dem tror oven i købet, at det bliver nødvendigt at ansætte flere folk i løbet af de kommende tre år, mens kun 14 procent forventer et fald i antallet af ansatte. Blandt de pessimistiske er flertallet dog større virksomheder, så den samlede beskæftigelse hos underleverandørerne er usikker.

Analysen konkluderer, at de fynske underleverandører står relativt godt rustet til fremtiden. Det kræver dog, at de fortsat udvikler sig og videreuddanner de ansatte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156