23948sdkhjf

JM Trådgnist fordobler kapaciteten

To nye maskiner er nu kommet helt på plads hos den vestjyske værktøjsfabrik JM Trådgnist.
- Generelt så ligger vores hovedarbejdsområde inden for trådgnistning, og det er også her, vi har udvidet med de seneste maskinindkøb. Faktisk har vi udvidet kapaciteten med 100 % med indkøbet af to nye maskiner, siger indehaver af JM Trådgnist, Jens Madsen, til Metal Supply.

Gennem den seneste tid har han mærket, hvordan kravene til leveringstid og evnen til at tage hastesager er steget blandt kunderne, og for at kunne efterleve disse krav var det nødvendigt med udvidelsen.

- Og så fik vi et par gode tilbud på to brugte maskiner og slog til. Rent arbejdsmæssigt kunne vi formentlig godt have klaret os med de maskiner, vi havde i forvejen, men med de nye har det lettet hverdagen en del, forklarer Jens Madsen.

Ved samme lejlighed er der også købt en sænk-gnister til fabrikken i Bækmarksbro, og det er gået fint med at få det hele installeret.

- Jeg kender maskintypen godt, idet jeg har kørt med dem siden 1992. Trådgnistning er jo vores ekspertiseområde, så derfor har der heller ikke været nogen problemer med at få maskinerne kørt ind i produktionen, fortæller Jens Madsen og slutter:

- Den ene maskine fandt vi plads til i nogle tilstødende lokaler, mens det har været nødvendigt med en tilbygning på 100 kvadratmeter for at få plads til den anden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081