TEMA: Klynge eller netværk – er det ikke et fedt?
Klynge og netværk bliver ofte brugt i flæng, selvom der faktisk er stor forskel på at være med i en klynge eller et netværk. Både forudsætningerne og udbyttet er forskelligt, og det er ikke uden betydning for de involverede virksomheder.
Klynge eller netværk – er det ikke et fedt?
Netværk og klyngedannelser er for alvor oppe i tiden. Alligevel er det de fær-reste, der hænger sig i forskellene på de to samarbejdsformer, men forskel-lene har betydning, når en virksomhed orienterer sig i forhold til andre.
- Klynger og netværk har hver deres fordele. Mens klynger er interessante for virksomheder, der overvejer at flytte eller etablere sig, er netværk virksom-hedens daglige værktøj, forklarer direktør Peter Aarø Rasmussen, Center for Underleverandører, der gennem flere år har beskæftiget sig med fænomenet.
Et godt eksempel på en klynge er den danske vindmølleindustri, der i kraft af et højt vidensniveau og kvalificerede medarbejdere har formået at tiltrække både spanske Gamesa, der har etableret udviklingsafdeling i Silkeborg, indiske Suzlon, der har åbnet afdeling i Århus samt Siemens, der sidste år opkøbte Bonus Energy.
En klynge er ikke noget, man kan beslutte sig for og så ellers gå i gang med at etablere. Klynger opstår derimod på baggrund af en række rammeforud-sætninger, der kræver politisk og økonomisk opbakning. Klynger er en industristruktur, der vokser og udvikler sig over tid.
Klynger har et både geografisk og kompetencemæssigt fokus. Virksomheder-ne i en klynge arbejder på baggrund af en fælles viden, men uden at forfølge de samme mål, og det er derfor heller ikke altid, at virksomhederne i en klynge samarbejder.
Tværtimod er det modsatte ofte tilfældet, for virksomheder placerer sig netop i en klynge for at kunne ”stjæle” både viden og medarbejdere fra de allerede etablerede virksomheder.
- Klynger er svære at etablere og puste op kunstigt, mens netværket er en dynamisk størrelse, der både er lettere at styre og påvirke. Netværk er et afgørende strategisk redskab i virksomheders daglige drift, lyder vurderingen fra Peter Aarø Rasmussen.
Det levende netværk
Modsat den mindre påvirkelige klynge er dannelsen af netværk lige til at springe ud i. Det kræver dog både engagement og vedholdenhed at få et netværk sparket i gang, og det personbaserede netværk er derfor altid afhængig af ildsjæle, der går forrest og tror på potentialet.
Det har de gjort i Vildbjerg, hvor 6 metalvirksomheder har haft held med at skabe en stærk netværksstruktur.
Virksomhederne har i samarbejde formået at svare igen på konkurrencen fra lavtlønslandene og endda haft succes med at trække outsourcet arbejde tilbage til Danmark.
Netværket har på den måde været vejen frem for metalvirksomhederne i Vildbjerg, og for Peter Aarø Rasmussen er der heller ingen tvivl om, at net-værk har stor betydning.
- Netværk er helt afgørende for virksomhederne, for det er her, de får opbyg-get et beredskab, der gør dem i stand til at løse fremtidige opgaver. En virk-somhedsejer skal altid vide, hvem han skal kontakte, når han står og mang-ler kompetencer eller materiel, lyder skudsmålet fra direktøren.
Der er i dag stadig virksomheder, der vægrer sig ved at blive en del af et netværk, men der er ingen tvivl om, at det kan give resultater på bundlinjen.
Ved at have forskellige kompetencer og viden, men stadig forfølge et fælles mål bliver virksomheder i et netværk i stand til at løse langt flere og ofte komplicerede opgaver.
Flere og flere virksomheder har da også set mulighederne og bruger i dag netværk som et strategisk værktøj i den daglige drift.
I modsætning til en klynge har et netværk ingen geografisk begrænsning, men er til gengæld en mere lukket enhed.
Ikke alle og enhver kan få adgang til et netværk. Nye virksomheder skal godkendes, og så må et netværk i langt højere grad end en klynge kæmpe for synlighed.
Netværk er på den måde hårdt arbejde. Det er virksomhederne selv, der skaber og udvikler netværkets potentiale, og der er ingen grund til at vente.
Netværkstanken er kommet for at blive.
