Hvilke fordele er der egentlig ved dynamisk fræsning, og kan det betale sig? Der var mange spørgsmål på KJV's og Masentias seminar i Odense.
De to vigtigste fordele ved dynamisk fræsning er, at det giver mindre slid på værktøj og maskiner, og at det giver kortere bearbejdningstid, fortalte Hans Jørgen Piepgräss, automationskonsulent hos KJV.
Seminaret bød også på flere udregninger af hvilken business case, der er ved at investere i automationsudstyr som for eksempel palette og lader til automatisk fodring af en CNC-fræsemaskine.
Virksomhedernes egne data blev brugt, og i mange tilfælde kunne Hans Jørgen Piepgräss regne sig frem til en tilbagebetalingstid på under et år.