23948sdkhjf

Væltet kran stopper produktionen på Lindø

Kort efter klokken 13 søndag eftermiddag blev værftets store portalkran ramt af et pludseligt og uvarslet vindstød af ekstrem styrke.
Dette fik kranen til at bevæge sig ukontrolleret ad kransporet, og portalkranens bremser var ikke i stand til at stoppe kranen under den voldsomme påvirkning. Først efter ca. 300 meters bevægelse lykkedes det at få portalkranen til at stoppe. Undervejs blev to af Værftets tårnkraner ramt. Der er ikke sket personskade, og de direkte implicerede medarbejdere er blevet tilbudt krisehjælp.

Den første tårnkran totalhavarerede, idet den væltede, og dele fra den faldt ned i værftets byggedok, som stod tom efter fredagens søsætning af værftets seneste nybygning. Den anden tårnkran blev ramt af et løfteåg ophængt i portalkranen, hvorved der skete materielle skader, hvis omfang endnu ikke er fuldt klarlagt.

Konsekvenser af havariet er, at væsentlige dele af værftets produktionsområder er afspærret af sikkerhedsmæssige grunde, samt at værftets hovedforsyninger er afbrudt og ikke kan genetableres, før der er skabt fuldt overblik over skadernes omfang.

- Denne force majeure situation medfører beklageligvis, at værftet er nødsaget til at sende alle timelønnede medarbejdere i produktionen, inklusiv underleverandører, hjem, mens der skabes et overblik over konsekvenserne for det videre arbejde og byggeprogrammet. Værftet forventer i løbet af få dage at kunne genetablere væsentlige dele af produktionen, skriver Lindøværftet i en pressemeddelelse.

Kilde: Odense Staalskibsværft - http://www.oss.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125