23948sdkhjf

Hans Jensen Lubricators tror ikke på produktion i Kina

Den nordjyske leverandør til skibsindustrien ser det som alt for risikabelt at starte produktion i Fjernøsten.
Selv om flere af Hans Jensen Lubricators store kunder, de store asiatiske skibsværfter, ligger i Fjernøsten, har Hadsund-virksomheden ingen planer om selv at etablere produktion derude. Ifølge virksomhedens salgsdirektør, Rasmus H. Jensen er det ganske enkelt for risikabelt. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Vores virksomhed rummer og er baseret på en høj grad af knowhow. Og etablerer vi os i for eksempel Kina, risikerer vi, at den spredes. Andre virksomheder har jo oplevet i Kina, at konkurrerende virksomheder er åbnet et års tid, efter at de selv har etableret sig. Den risiko tør vi ikke tage, udtaler Rasmus H. Jensen til Nordjyske Stiftstidende.

Godt nok har man åbnet salgskontor i Kina, men udviklingen og produktionen af smøreapparater til cylindre er koncentreret i Hadsund. Her forventer man i løbet af de næste år at udvide både produktion og administration.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078