23948sdkhjf

Ingen panik hos LM Glasfiber

Kommunikationsdirektøren for verdens største vingeproducent maner til besindighed og forudser, at finanskrisen ikke vil få nogen indflydelse på den globale vindmølleindustri på kort sigt.
Klimadebatten er stadig hed, og de store energiselskaber har stadig masser af penge at investere i vindmøller. Disse to drivere mener kommunikationsdirektør hos vingeproducenten LM Glasfiber, Steen Broust Nielsen, gør, at vindmølleindustrien vil gå forholdsvis uberørt gennem finanskrisen i første omgang. Det skriver Børsen.

- Det er for tidligt at gå i panik, for ordrebøgerne for den samlede vindindustri er helt fyldte i industrien langt ind i 2009. Det helt store problem er, at omkostningerne til finansiering af vindmølleprojekter er steget kraftigt, og fortsætter denne situation meget længe, kan det skabe problemer for industrien, udtaler han til Børsen.

Han fastholder, at vindmølleindustrien er godt rustet til en krise med de bugnende ordrebøger, og at man forventer lavere renter og dermed øget investeringslyst. Hos LM Glasfiber fastholder man de investeringsplaner, man har lagt – blandt andet på det amerikanske marked, som analytikere ellers har vurderet vil blive hårdest ramt af krisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11